Send artiklen Ny dynamisk og alsidig Citroën DS4 til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Ny dynamisk og alsidig Citroën DS4
Andre læsere anbefaler:
I andet kvartal af 2011 lancerer CITROËN sin nye DS4 på de første markeder. Den har verdenspremiere på biludstillingen i Paris, der er åben for publikum fra den 2. - 17. oktober 2010. Det er en meget alsidig bil, som kan dække mange slags transportbehov, samtidig med at den er både dynamisk og raffineret.
I en klasse for sig DS4 kombinerer træk fra forskellige biltyper på en ny og overraskende måde. Den er både dynamisk og eksklusiv og samtidig kompakt og meget alsidig. Længden på bilen er holdt nede på 4,27 meter.
Flere relevante nyheder I en klasse for sig DS4 kombinerer træk fra forskellige biltyper på en ny og overraskende måde. Den er både dynamisk og eksklusiv og samtidig kompakt og meget alsidig. Længden på bilen er holdt nede på 4,27 meter.
- få nyhedsbrevet
Den særlige køreoplevelse begynder bag rattet. Førerpladsen er indrettet, så den kan skræddersys til de fleste, og takket være den store panoramaforrude er der et usædvanligt godt udsyn. Køreegenskaberne er omhyggeligt afstemt, så de svarer til bilens dynamiske fremtoning. Føreren er i tæt dialog med underlaget, samtidig med at bilen byder på høj komfort.
DS4 er 4,27 meter lang, 1,81 meter bred og 1,53 meter høj, så der er tale om en kompakt bil. I udviklingen af bilen er der lagt stor vægt på kombinere dynamisk formgivning med praktisk anvendelighed. Det betyder tre fulde pladser bag med bekvem adgang via bagdørene, hvis udvendige dørgreb er integreret i designet, samt et regulært bagagerum og mange fralægningsrum i kabinen.
Kabinen er markant ved den store panoramaforrude, som glider over i det mørke tag. Forruden giver en udsynsvinkel opad på hele 45 grader, og sammen med den lidt høje siddeposition giver den et godt overblik over trafikken.
Ny motortype
Køreegenskaberne i DS4 er både dynamiske og entydige, og de er afstemt til de bilkøbere, som efterspørger en intens køreoplevelse. DS4 nærmest klæber til vejen og signalerer fuld kontrol under alle forhold til alle i bilen. Standard er en række systemer såsom elektronisk bremsekraftfordeling og bremseassistent, ABS og ESP med Intelligent Traction Control som en integreret del af ESP-systemet. Hermed optimeres førerens kontrol over bilen også i vanskelige situationer.Ved lanceringen kan DS4 leveres med to typer Euro V dieselmotorer med partikelfilter som standard, samt tre Euro V benzinmotorer, der er udviklet i samarbejde med BMW. Den nye THP 200 hk er baseret på 1,6 liter motoren og er særdeles effektiv takket være en effekt på 147 kW og et maksimalt drejningsmoment på 275 Nm ved 1700 omdr./min. samt en udledning af CO2 per kilometer på blot 149 gram.
Alle motorer leveres med seks-trins gearkasser, enten manuel eller manuel med elektronisk styring, E6G.
DS4 kan leveres med mange former for innovativt udstyr til gavn for komforten for både fører og passagerer og for sikkerheden.





