Nu får vi plads nok
Dyrlægerne Tine Kildal (til venstre) og Eva Aagaard glæder sig til at kunne tilbyde kunderne en større butik. De får selv en lidt nemmere hverdag, når klinikken får godt fire gange så meget plads.

Ringsted Weekend - 23. juli 2010 13:50
Print artiklen Tip os Tip en ven Del på facebook

Send artiklen Nu får vi plads nok til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Nu får vi plads nok

Andre læsere anbefaler:
Dyrlægerne Tine Kildal og Eva Aagaard fra Ringsted Dyreklinik har ligget i Søgade i godt fire år, men pladsen er blevet for trang.

De to dyrlæger har derfor købt den tidligere Falckstation på Vestervej. De overtager ejendommen til oktober.

Klinikken på Søgade er på 120 kvadratmeter.

- Det dobbelte kunne vi nemt bruge, fortæller Eva Aagaard.

Alt i alt får klinikken 600 kvadratmeter at boltre sig på efter flytningen.

- Vi ledte ikke efter så mange kvadratmeter, siger Eva Aagaard og forklarer, at det var tæt på alt afgørende, at de nye lokaler lå tæt på bymidten.

- Vi ville ikke ud i industrikvateret, siger Eva Aagaard, mens Tine Kildal fortæller, at de også har en del kunder, som kommer gående eller tager bussen.

- Vi vidste godt, at det var midlertidigt, da vi flyttede til Søgade. Vi besluttede, at næste gang er det sidste gang, vi flytter, fortæller Eva Aagaard og pointerer, at det også er omkostningstungt at flytte.

- Det skal være der, vi er om 20 år, hvis vi er her, siger Eva Aagaard og fortæller, at de kun mangler den sidste godkendelse fra kommunen, som skal acceptere, at der bliver dyreklinik på stedet.

- Men vi har fået en mundtlig forhåndsgodkendelse, oplyser hun.

- I starten vil der være god plads, men mon ikke vi får det fyldt op hen af vejen, siger Eva Aagaard.

Dyrlægerne føler nu, at de har sikret sig til fremtiden. Og der er også plads til, at de får gode idéer om fem år.

God lagerplads

For 1,5 år siden var de to dyrlæger for første gang ude og kigge efter nye lokaler, men det var bare ikke lige dét. Fornylig var de igen ude og kigge sammen med ejendomsmægler Michael Christiansen fra Estate Mæglerne. Og han havde faktisk lige dét, de søgte.

- Han sagde, at det først var officielt til salg i morgen, fortæller Eva Aagaard.

De to dyrlæger kørte nu alligevel forbi ejendommen på Vestervej, kiggede på hinanden og var ikke i tvivl. Her vil der være bedre parkering, og de kan blandt andet få en større butik.

- Folk sidder nogle gange lidt i lag, fortæller Tine Kildal.

I øjeblikket har de to dyrlæger hver et mindre lager derhjemme. De er nødt til at pakke lidt i deres biler hver dag. I øjeblikket er de også nødt til at bestille varer to-tre gange om ugen, så et ordentlig lager, hvor de kan køre paller direkte ind, bliver en stor lettelse i hverdagen.

Eva Aagaard og Tine Kildal synes også, det kunne være spændende med eksempelvis foredrag om aftenen. Dyrlægerne har holdt nogle få arrangementer, men så skal de nu ud og låne lokaler. Eller også bliver det for meget få og dermed ret eksklusivt.

- Vi vil også gerne informere og uddanne de ejere, vi har, fortæller Tine Kildal og påpeger, at der bliver mange muligheder, når de har lokalerne.

Ekstra rum

Siden de to dyrlæger flyttede til Søgade, er klinikken blandt andet udvidet med tandbehandling. Og til denne type behandling følger en udstyrspakke med, som fylder temmelig meget.

- Vi er lidt klemt derude, fortæller Tine Kildal.

Dyrlægerne skal desuden planlægge operationerne meget nøje, da tænder ikke er sterile, og derfor skal tandoperationer finde sted sidst på dagen. Et ekstra operationsrum vil gøre hverdagen mindre låst.

- Det bliver også nemmere, hvis der kommer en akut operation, fortæller Tine Kildal.

Dyrlægerne ruster sig nu til planlægningen af ombygningen, som vil ske sideløbende med det daglige arbejde i klinikken.

- Vi tager det som en oplevelse, selv om det bliver hårdt, fortæller Tine Kildal.

Klinikken i Søgade holder åbent lige til det sidste, men omkring den 1. december vil den åbne i Vestergade.

britt

Tilbage til forsiden  >> Ugeaviser >> Ringsted Weekend


Nyheder fra
Vestas-aktien bløder efter dårligt regnskab
Vestas-aktien får hug efter et dårligt årsregnskab og lukker med et minus på 13,86 procent på børsen i København. Det store fald kommer efter, at Vestas har fremlagt et rødt årsregnskab. Selskabet...
Anklageskrift først klar efter ét-årsdag for ulykke
PRÆSTØ: På lørdag er det ét år siden, at Lundby Efterskoles hang til dragebådssejllads i februar måned kostede en lærer livet og i vekslende omfang gav 13 elever varige fysiske eller psykiske mén....
Varetægt med isolation efter politiaktion
Hillerød: En 29-årig mand fra Hørsholm, der var blevet anholdt onsdag morgen klokken seks, da politiet slog til i en større koordineret aktion mod bandemiljøerne på Sjælland, blev onsdag...
For flotte leder-aftaler er fortid i Køge Kommune
KØGE: Kommunaldirektør i Køge Kommune, Peter Frost, var knapt nok landet i stolen efter tidligere direktør Suzanne Aaholm og den daværende, konstituerede kommunaldirektør Tim Andersen, før helvedet...
Servicechef fik mild dom
Ringsted: Den tidligere servicechef i Ringsted Kommune slipper forholdsvist billigt ud af sagen om mandatsvig og andre forbrydelser til samlet 7,3 millioner kroner. Retten i Roskilde har onsdag...