Send artiklen Mange idéer til ny idræts- og fritidspolitik til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Mange idéer til ny idræts- og fritidspolitik
Andre læsere anbefaler:
Hvis alt går efter planen indføres en ny idræts- og fritidspolitik fra april i Ringsted Kommune. Borgerne kan se frem til en mere aktiv kommune og flere spændende tiltag er i værktøjskassen.
I foråret 2012 er det planen, at en ny idræts- og fritidspolitik skal vedtages i Ringsted Kommune.
Der har allerede været en konstruktiv dialog omkring den nye politik med både Folkeoplysningsrådet og til foreningslederaftenen, hvor alle foreningsledere i kommunen var samlet for at give deres indspark og ideer til den nye politik. Kultur- og Trivselsudvalget i Ringsted Kommune sendte i slutningen af december et udkast til en ny idræts- og fritidspolitik i kommunen til høring hos foreninger og andre interessenter.
Flere relevante nyheder Der har allerede været en konstruktiv dialog omkring den nye politik med både Folkeoplysningsrådet og til foreningslederaftenen, hvor alle foreningsledere i kommunen var samlet for at give deres indspark og ideer til den nye politik. Kultur- og Trivselsudvalget i Ringsted Kommune sendte i slutningen af december et udkast til en ny idræts- og fritidspolitik i kommunen til høring hos foreninger og andre interessenter.
- få nyhedsbrevet
- Nu er forslaget sendt til høring, og jeg glæder mig til at læse svarene. Allerede på foreningslederaftenen kunne man mærke, at folk synes, det er vigtigt, at vi får udviklet en ordentlig politik på området, siger formanden for Kultur- og Trivselsudvalget Henrik Hvidesten(V).
Han regner med, at den nye politik bliver vedtaget i april i år sammen med en ny sundhedspolitik.
Den nye politik for fritid og idræt kommer til at læne sig op af byrådets visioner for hele kommunen, som blev vedtaget i februar 2011. Idræts- og fritidspolitikken skal udgøres af fire grundpiller, som forudsætter, at kommunen markedsfører og synliggøre foreninger og deres tilbud, sikrer alle borgere et godt og bredt udvalg af faciliteter, styrker samarbejdet med foreninger og nytænker brugen af både indendørs og udendørs faciliteter.
Helt konkret betyder det ifølge udvalgsformanden, at borgerne får en mere aktiv kommune.
- Vi vil være mere aktive i kommunen og forøge indsatsen for frivillige og foreningslivet, da de har en stor rolle i udviklingen af politikken, siger Henrik Hvidesten og slår fast, at Ringsted allerede har et meget rigt foreningsliv og mange engagerede frivillige, som der også skal støttes op om.
For at sikre, at politikken ikke er lutter luftkasteller og flotte ord, er en "værktøjskasse" med konkrete ideer og tiltag til, hvordan politikken kan gennemføres og implementeres desuden udviklet sammen foreninger.
- Foreninger har været med til at lægge ting i værktøjskassen og er blevet spurgt om, hvad de vil have af tiltag, og hvordan det skal implementeres.
Der ligger allerede 17 ideer i værktøjskassen - blandt andet et "Ringsted-kort" med fordele til Campus-eleverne og et samlet foreningsregister på byportalen RingstedNu.dk, som skal markedsføre foreningernes tilbud bedre.
kdc





