- På lang sigt kan det vise sig at være en rigtig god investering at tage springet nu fra variabelt til et fastforrentet lån, siger investeringschef Søren Lehmann Olsen, Sydbank region Sjælland.
Send artiklen Et godt tidspunkt for fast rente til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Et godt tidspunkt for fast rente
Andre læsere anbefaler:
Er du boligejer med et variabelt lån, kan du glæde dig godt og grundigt over, at renten i øjeblikket er rekordlav. Samtidig er der ikke noget, der tyder på, at renten vil stige de næste 12 måneder. Så det er vel oplagt at beholde det variable lån?
Fristende er det i hvert fald, men måske er det faktisk nu, du skal overveje at lægge om til lån med fast rente. For både den korte og den lange rente er historisk lave, så derfor er det lige nu også et fantastisk tidspunkt at optage fastforrentede lån.
Flere relevante nyheder Fristende er det i hvert fald, men måske er det faktisk nu, du skal overveje at lægge om til lån med fast rente. For både den korte og den lange rente er historisk lave, så derfor er det lige nu også et fantastisk tidspunkt at optage fastforrentede lån.
- få nyhedsbrevet
I første omgang vil det selvfølgelig være dyrere end det variable, og det kan også godt ske, det vil fortsætte med at være det i både tre og fem år frem i tiden. Men på lang sigt kan det fastforrentede lån vise sig at være en rigtig god investering lige nu.
- Ingen er i tvivl om, at renten med stor sandsynlighed vil stige igen - vi ved af gode grunde bare ikke, hvornår det sker. Til gengæld kan det blive dramatisk, og vi kan risikere at få et renteniveau, der er højere end det, vi har set de sidste 10-15 år, siger investeringschef Søren Lehmann Olsen Sydbank i region Sjælland.
Stor usikkerhed
Det er nok bare endnu en omgang "ulven kommer", kan man måske fristes til at tænke. Igennem de senere år har der jævnligt været advarsler om, at renten ville stige, og alligevel er niveauet i dag altså dykket endnu længere ned og er rekordlavt.Men at det ikke kun er tomme trusler, og "ulven kommer", så vi af rentestigningerne, da finanskrisen buldrede løs i 2008. Så som boligejer med variable lån ved man altså godt, at det hurtigt kan ændre sig. Det er da også konsekvenserne af finanskrisen, der nu gør fremtiden kolossalt usikker, hvad renteniveauet angår.
Finanskrisen skubbede verdensøkonomien ud i en krise af dimensioner, der ikke er set siden 1930'erne, og det har ført til en hel række tiltag verden over for at stabilisere økonomien. Drastiske midler er taget i brug, og det kan få bivirkninger i de kommende år. Vi ved for eksempel ikke, hvilke konsekvenser det har, når økonomien skal op fra så dybt et hul.
Mavefornemmelse
Derfor er man som boligejer med variable lån nødt til at tænke sig om nu. Renten er altså historisk lav, og Sydbank vurderer, at den vil holde sig nede i de kommende 12 måneder - alt tyder i hvert fald på, at alle de tre store centralbanker i USA, Japan og euroområdet vil holde styringsrenterne uændrede på de nuværende rekordlave niveauer i overskuelig fremtid.Sydbank vurderer også, at renten med meget stor sandsynlighed vil stige, men banken ved bare ikke hvornår og frem for alt ikke hvor meget. Så om du vil vælge at udnytte de gunstige forhold nu til at få sikret familiens økonomi ved at gå fra variabelt til fastforrentet lån, er et spørgsmål om temperament. Mavefornemmelsen må råde, og selvfølgelig skal du som altid se på, om der er luft i økonomien til, at renten kan stige, hvis du har variable lån.
Er du villig til at tage chancen og kan leve med usikkerheden i de variable lån, kan du være heldig at have meget billige lån et år endnu eller mere. Til gengæld er det langt fra sikkert, at du på et senere tidspunkt kan gå over til fastforrentede lån til en lige så gunstig rente som nu.




