Da tøj var en investering

Historiens Hus åbner den 10. februar en udstilling om brugen af stoffer, dragt og bolig 1850-1950. Kirsten Henriksen fra Historiens Hus fortæller, at før denne tid købte menig mand stort set ikke tøj.

- De fleste boede på landet og lavede tøj selv. Det der hedder husflid, fortæller Kirsten Henriksen og oplyser, at materialerne var hør og uld.

Vadmel er tøj, der er vævet udelukkende af uld, mens hvergarn er en blanding af hør og uld. Linned blev lavet af hør. Det var sengetøj, viskestykker, håndklæder og undertøj. I begyndelsen vævede man i uldens farver og senere kom så plantefarver.

Her på Sjælland solgte man ikke husflid, men købte gerne. I Vestjylland var jorden dårligere, så mange måtte supplere indkomsten med at sælge eksempelvis husflid. Dermed opstod begrebet uldjyde.

I 1860'erne kom de kunstige farver, hvor der er mere knald på, så de blev hurtigt populære.

Kirsten Henriksen bekræfter, at da Rahbek åbnede i 1862 var det meget tidligt. Det er nemlig først omkring denne tid, at butikslivet tager fart. Faktisk var 1860-1880'erne nogle år, hvor der skete rigtig meget i Ringsted, og hvor der åbnede et væld af butikker.

Det var nemlig gode tider i landbruget, da kornpriserne var høje. Bønderne fik rede penge og råd til at købe tøj. De store gårde blev betjent af syesker, der boede i nogle dage på gården, hvorefter de rejste videre.

Siden middelalderen har der været skræddere, hvor det bedre borgerskab fik syet tøj. Det var de lidt mere svære ting som frakker og overtøj.

Men den nye udvikling betød, at husflid gradvist blev flyttet til mindre butikker.

I 1870'erne kom det konfektionsfremstillede tøj.

- Jeg ved, at Magasin Du Nord havde væveri på Østerbro, som leverede tekstiler og færdigt forarbejdede varer til 40 filialer - blandt andet her i Ringsted, fortæller Kirsten Henriksen.

Det var i 1860'erne, og Kirsten Henriksen vil ikke udelukke, at det kan være Rahbek, som har forhandlet disse varer. Butikkerne har nemlig aftaget partier af varer.

- Vi ved, at de har leveret her til Ringsted, siger hun og påpeger, at der har været meget få butikker i byen på det tidspunkt.

Omkring 1870 var årslønnen for en landarbejder 100 kroner, så det var en større udskrivning, hvis man skulle købe et par arbejdsbukser til eksempelvis fire kroner.

- Jeg tror, det var en del af en sommerløn, siger Kirsten Stadelund fra Dragtgruppen, som har hjulpet Historiens Hus med udstillingen.

I 1855 var symaskinen blevet opfundet, og den blev hurtigt meget udbredt. Og der var en stor vækst i antallet af syesker. De interesserede sig for kvindemode og vidste, hvad der skete i Paris. Der kommer flere konfektionsfabrikker, og i 1920'erne slår masseproduktionen igennem. Men det var stadig dyrt for en lønarbejder at købe forarbejdet tøj. Først i 1960'erne kommer der stangtøj, og folk får råd til at købe tøj.

britt